15. august : Festdagen for Marias Optagelse i Himlen (fejres eksternt næste søndag)
Troen er ikke under stadig forandring. Men ved Helligåndens vejledning har Kristi Kirke – som kendes på foreningen med Kristi stedfortræder på Jorden, Paven i Rom – gennem århundrederne stadfæstet en række Trossandheder, som ikke direkte kan læses ud af de kanoniske skrifter (Bibelen, som i øvrigt på samme måde selv er stadfæstet af Kristi Kirke – ved koncilet i Nicæa, år 325). Det er ikke sådan, at der kommer en stadig strøm af nye trossandheder – faktisk blev der i det 20. århundrede kun føjet én eneste trossætning til Kirkens ufejlbarlige lære: Dogmet om Jomfru Marias optagelse i Himlen (som højtideligt blev erklæret af Pave Pius d. 12. i 1950). Kirken har i øvrigt troet og fejret denne trossandhed i det meste af sin historie.
Festen for Jomfru Marias Optagelse i Himlen – Assumptionsfesten, den 15. august – er overalt i den katolske verden en af årets største kirkefester, og den største af alle kirkeårets Mariafester. På denne dag fryder vi os med Maria over den nåde, som hun blev overskygget af, da hun ved Helligånden blev Moder til Guds Søn. Større nåde har intet menneskebarn nogensinde modtaget. Det er derfor heller ikke svært at forstå, at Gud umiddelbart efter hendes død optog hende med sjæl og legeme til den himmelske herlighed.
Jomfru Maria er ikke hvad hun er ved egen fortjeneste, men alene ved Guds Nåde. Og Nåden har hun ikke blot modtaget selv, men gennem sin Søn givet videre til alle mennesker. Også i dag er hun “Nådens Midlerinde”, hvis magtfulde forbøn aldrig fejler. Derfor skal alle slægter prise hende salig – og troen på, at hun umiddelbart efter sin død blev opløftet til Guds Himmel, hvor hun priser Ham i fællesskab med alle engle og helgener, er en af de mest opbyggelige og håbs-givende dele af vor tro. Hun, et menneske som vi, blev af Gud bevaret fra al synd, men blev ellers prøvet i alt – også den dybeste sorg og lidelse, da hun fulgte sin Søn til Korsets store Offer. Fordi hun er et menneske som vi, og samtidig med sikkerhed er så nær Gud selv, kan vi altid søge hendes beskyttelse og forbøn, når vi fristes, når vi lider og når vi sørger. Marias hellige Hjerte brænder i al evighed for sjælenes frelse og ved Hendes forbøn har vi direkte adgang også til Hendes Søns hellige hjerte og den uendelige Nåde, som Han vandt for os på Korset.
På Festen for Jomfru Marias Optagelse i Himlen fejrer vi derfor den direkte livline, Kristus har efterladt os i bønnen: vor Uplettede Moders stedsevarende hjælp og forbøn. Til Hende kan vi betro alle vore sorger, al vor svaghed, alle vore håb.