Sankt Karl Borromæus Gruppen

Tro med Tolkien og Lewis

I disse uger, måneder og år, hvor Kirkens mange kriser ofte truer med at fylde os med mismod, er det godt at lytte til ældre forfattere som med et rigt billedsprog minder os om hvad troen er, og hvad den ikke er. Troen er ikke en følelse: en ægte tro kan ikke “mistes” pga nedslående nyheder eller ondskabsfulde modstandere. Hvad er troen så? Katolikken Tolkien skrev i et brev til sin søn:

I sidste ende er tro en viljesakt, inspireret af kærlighed. Vores kærlighed kan blive nedkølet og vores vilje svækket når vi oplever problemer i Kirken og mangler hos dens forkyndere – tåbelighed og endda syndighed – men jeg tror ikke, at en, der en gang har haft troen, kan miste den af ​​disse grunde (særlig ikke hvis man er udstyret med historisk viden). ‘Skandaler’ er højst en anledning til fristelse – ligesom uanstændighed kan vække begær. Det er højst en bekvem undskyldning, når vi vil vende vores øjne væk fra os selv og vores egne fejl, og finde en syndebuk.

C. S. Lewis, som godt nok ikke var katolik, men dog en stærkt troende kristen, skriver tilsvarende:

Troen er kunsten at holde fast ved ting, fornuften én gang har antaget, på trods af vore omskiftelige følelser. Vore følelser kan sløre hvad som helst vores forstand fortæller os.

Hør mere i dette interessante oplæg: