Sankt Karl Borromæus Gruppen

“Forlad… som også vi forlader”

“Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere”.

Dom Pius Parsch (1884-1954)  skriver i sin “Vejledning til det liturgiske år” flg. om den kommende søndag (21. søndag efter Pinse):

Det liturgiske efterår stiller os over for tanker, følelser og belæringer af meget forskellig art. Forrige søndags messe (19. sø. e. Pinse) var en lyrisk messe: vores hjerter blev grebet af dybe følelser af længsel efter det himmelske fædreland. Vi så livet her på jorden som et eksil. Søndagens Messe (21. sø. e. Pinse) er handlingsorienteret: den belærer os om kampen mod vor frelses fjender, og om at vise vore medmennesker tålmodighed, barmhjertighed og tilgivelse. Sammenhængen med den foregående søndag er, at længslen efter vort himmelske fædreland følges ad med frygten og uroen vi føler, når vi tænker på regnskabets time, på Dommedag. Vi ser igen Kristi genkomst, denne gang som en konge, der er storsindet og barmhjertig i sin tilgivelse, men også streng i sin dom. Hvis vi skal sammenfatte denne søndags budskab i ét, er det: hvordan skal den kristne leve sit liv i lyset fra Kristi genkomst.

Evangeliet (Matt. 18, 24-35) fortæller os, at Kristi genkomst bliver den store regnskabsdag, at Han er kongelig i sin tilgivelse og klar til at tilgive vore synder i dette liv, hvis vi selv har praktiseret tilgivelse og velgørenhed. Hvis vi derfor ønsker at opnå en barmhjertig dom, skal vi sikre os en forsvarer i form af en mængde af barmhjertighedsgerninger som vi har udøvet i vort liv. De, der har været hårde og hensynsløse, vil blive straffet hårdt for deres synder. Den uendelige barmhjertighed, som vor konge Jesus Kristus en gang for alle viste os ved at dø på korset, huskes hver gang Messens hellige offer frembæres. Han betalte vore syndes enorme gæld; til gengæld for denne ufattelige gave må vi selv tilgive vor næste hans ubetydelige overtrædelser mod os.