Sankt Karl Borromæus Gruppen

Den utro godsforvalter

Evangeliet til 8. søndag efter pinse (nu på søndag) er Jesu lignelse om den rige mand og hans forvalter (Luk. 16,1-9). Forvalteren bliver stillet til regnskab med udsigt til snarlig afskedigelse, og skænker så nogle af sin herres penge bort, i håb om at modtagerne vil hjælpe ham senere. Det er ved første øjekast et mærkeligt evangelium, som har givet anledning til mange spekulationer. For den rige mand roser sin tjener for hans kløgtighed! Og Jesus selv uddrager den lære, at vi her i verden skal handle klogt med de jordiske goder, og endnu kløgtigere med de himmelske goder. Men meningen er vel ikke at opfordre til uærlighed eller ligefrem tyveri?

Meningen er dybere. Som sædvanlig er “Herren” i Jesu lignelser et billede på Gud. Hans gaver tilhører alle, såvel de jordiske som de himmelske. Tjeneren repræsenterer mennesket, hvis “snarlige afskedigelse” er den – i det store perspektiv – altid nært forestående død. Regnskabets time er dommedag. Når vi altså ved, at denne time altid rykker nærmere, og at det jordiske i evighedens perspektiv blot er nogle få øjeblikke, gælder det om at bruge Guds gaver klogt. At øve barmhjertighed mod vor næste – både med Guds jordiske og himmelske gaver – er det, som i regnskabets time virkelig vil betyde noget for vor dom. De sjæle, mod hvem vi har øvet barmhjertighed, og som kan hjælpe os i den store afskeds time, er særlig sjælene i Skærsilden, som – når de ved vor og andres forbøn er overgået til Himmeriget – kan gå i forbøn for os og modtage os ved “de evige Tabernakler”, som evangeliet udtrykker det. Også de sjæle, som endnu lever på Jorden, og mod hvem vi har øvet godt her i livet, kan på deres side bede for vor frelse, når vi selv kommer i Skærsilden. At vor frelse således ikke blot afhænger af vor individuelle fromhed, men også af det store bønsfællesskab, som hele Kirken – den stridende, den lidende, og den sejrende – er, viser, at frelsen er uløseligt knyttet til hele Kirkens bøn, som i sig rummer en klogskab – eller måske rettere visdom – som langt overstiger denne verdens.