Sankt Karl Borromæus Gruppen

9. Søndag e. Pinse

I evangeliet til den kommende søndag (Lukas 19, 41-47) fælder Vorherre tårer over det gamle Jerusalems skæbne, efter at være kommet ned fra fra Oliebjerget, hvor de romerske legioner mere end tredive år senere ville begynde deres forfærdelige og ødelæggende overfald på den hellige by. Ødelæggelsen af templet er en streng påmindelse om guddommelig revselse og vort behov for omvendelse og bod. Som Paulus lærer i dagens brev (1 Kor 10, 6-13), må vi aldrig fristes til at tro, at vi står alene, for at vi ikke skal falde.

Denne søndag er unik: Det er den eneste gang i det liturgiske år hvor vi mindes en begivenhed i den jødiske historie, der finder sted efter Kirkens fødsel. Den niende søndag efter pinse svarer til den niende i den jødiske måned Av eller Tisha B’av, den sørgeligste dag i den jødiske kalender. På denne dag husker fromme jøder Nebukadnesars ødelæggelse af det første hellige tempel i 587 f.Kr., og romernes ødelæggelse af det andet i år 70 e.Kr. For os kristne er søndagens evangelium dybere end mindet om denne historiske begivenhed: for det evige Jerusalem blev grundlagt ved Jesu indtog Palmesøndag, og Kirkens fødsel på Pinsedagen. På ruinerne af den gamle Pagt voksede den nye og evige Pagt frem.