Sankt Karl Borromæus Gruppen

Link til andre afsnit i denne serie

En af marts måneds højdepunkter, Festen for Jomfru Marias Bebudelse (25. marts, som dog i år falder i den stille uge), er samtidig er uløseligt knyttet til det Troens Mysterium, at Jesus Kristus, vor Herre, blev undfanget ved Helligånden, som forudsagt af profeten Esajas (7, 14): “Og Jomfruen skal blive frugtsommelig…”

Englen Gabriel kommer til den unge pige, Maria, hvem Gud har udset som Sin Moder i menneskevordelsen. Englen åbenbarer Guds vilje for den hellige Jomfru, og med hendes “fiat” bliver Gud Menneske. Guds Søn bliver kød af hendes kød, og undfanget ved Helligånden, er Han sand Gud og sandt Menneske.

Trosbekendelsens ord, som de blev formuleret af det hellige koncil i Konstantinopel, og som synges i hver søndagsmesse mens vi andægtigt knæler, siger lidt mere om dette store mysterium : “…Som for os mennesker, og for vor frelses skyld, er nedstegen fra Himlen, og har påtaget sig kød ved Helligånden af Jomfru Maria og er blevet menneske…”

Når vi bekender, at Gud blev Menneske (Sønnen) ved Helligånden, bekender vi også vor trinitariske tros fundament: Gud er Fader, Søn og Helligånd, og Gud handler i alle tre personer ved sin Menneskevordelse. Guds Søn undfanges ved Helligånden, og er “af samme væsen som Faderen”. Den kristne tro har som absolut princip, at i alt som Gud gør udenfor Sig Selv, er Hans tre personer fælles om alt. Men de tre personer “udgår” fra hinanden på forskellig måde. Sønnen er “undfanget ved Helligånden” og “født af Faderen forud for alle tider”, mens Helligånden “udgår fra Faderen og Sønnen”.

Samtidig med bebudelsen, undfanges Guds enbårne Søn i kødet, “af Jomfru Maria”, hvis underfulde medvirken i Menneskevordelsens Mysterium vi fejrer begyndelsen på netop på Bebudelsesfesten. I det øjeblik, hvor den Allerhelligste Jomfru siger: “Det ske mig efter dit ord” (Luk. 1, 38), formes Jesu Allerhelligste Legeme i hende, ved Helligånden, og Ordet – Gud selv – blev kød (Johs. 1, 14). En af Kirkens ældste og mest brugte bønner, Angelus-bønnen, er netop en meditation over Bebudelsen og Menneskevordelsens mysterium (se videoen nederst). Den bedes tre gange dagligt (morgen, middag og aften).

Jomfru Maria er så opfyldt af Gud selv, at den hellige Elisabeth, som møder hende kort efter, spontant udbryder: “Velsignet er du iblandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt!  Hvordan kan det forundes mig, at min Herres Moder kommer til mig?” (Luk. 1, 42-43)

Intet menneske kan opnå større salighed end den, der blev Guds Moder til del, da Guds Søn tog bolig i hendes skød. I sit svar til Elisabeth lovpriser Maria Gud med sit vidunderlige Magnificat: “Min ånd fryder sig i Gud, min frelser! Thi Han har set i nåde til sin ringe tjenerinde.  Og herefter skal alle slægter prise mig salig…” (Luk. 1, 47-48). I denne kvinde, der således blev overstrømmet af Helligånden, kunne intet urent være ; derfor bekender Kirken også som en trossandhed, at Jomfru Maria selv blev undfanget uden arvesyndens plet. Hun, den nye Eva, kendte ikke til at synde.

Undfanget ved Helligånden: Guds Menneskevordelse sker ikke ved de naturlove, som Gud har nedlagt i Skabelsen, men direkte ved Hans indgriben i Skabelsen. Selvom vi også kan have svært ved at gennemskue naturens love, så overgår Menneskevordelsen ganske vor forstand og vor erfaring. Og dog kan vi, med Jomfru Maria, hver gang vi modtager Herrens Legeme i den hellige Messe, stille sige: “Det ske mig efter dit ord”, det vil sige: det går over min forstand, men jeg tror, at Du kommer til mig, sand Gud og sandt Menneske, og jeg ønsker intet andet end at modtage Dig i mit hjerte og følge Din vilje.

FORTSÆTTES …