Vi går nu ind i det helligste af det hellige liturgiske år. Hvor længe har Kirken ikke også forberedt os, før hun lader os gå derind! Og har vi ikke, siden Septuagesima, kunnet mærke et stigende crescendo? Hver uge er vi langsomt steget op mod dette højdepunkt. Kirken taler ganske vist ofte til os om Korset og om Herrens Opstandelse, men hun gør det altid under et slør af tegn og symboler, som om hun frygtede at udstille det dyrebareste hun har for ugudelige blikke. I dag løfter hun endelig sløret og vi kan se det helligste af det hellige. Vi tager endda selv del i det mest højtidelige Mysterium i frelseshistorien.
Vi går ind i den store og hellige uge. Vi tænker på Korset og Opstandelsen som er uadskillelige. Kristi frelsesværk slutter ikke med Hans død, men fortsætter i Opstandelsens Sejr. Vi har derfor ingen ret til at adskille Kristi Lidelse fra Hans Opstandelse. Liturgien vil ikke blot være en klagesang over Kristi død, eller et udtryk for medfølelse med Hans Lidelse. Det ville være en middelalderlig og en moderne opfattelse. Nej, i hele denne uge hører vi udtryk for sejr og glæde. Vi ser, i Kristi Lidelseshistorie, en overgang som fører til Opstandelsens Herlighed. Vi forstår ikke den ældgamle liturgi hvis vi ikke understreger netop denne tanke. Der er ikke en dag, gennem hele denne uge, hvor vi ikke klart og tydeligt hører Påskens temaer og sejrens sange. Lad os bare tænke på Palmesøndag, med dens kongelige æresbevisninger til Herren, på Skærtorsdag med den højtidlige Nadvermesse og velsignelsen af de hellige olier, på Langfredag med Korsets indtog som et sejrens tegn, og på Påskelørdag som indleder Påskehøjtiden.
I det ydre skiller fire dage sig særligt ud i denne uge: Palmesøndag og Triduum (de tre sidste dage). De andre dage, mandag, tirsdag og onsdag, adskiller sig ikke meget fra de øvrige dage i Passionstiden. Palmesøndag er den monumentale indgangsport gennem hvilken vi går ind til Påskens hellige mysterier.
Dom Pius Parsch, le Guide dans l’année liturgique (1944)
Lad os i denne hellige uge særlig meditere over Kristi Ord på Korset, da Han vender sig mod den bodfærdige røver, som vi bør efterstræbe at ligne: trods røverens mange synder, tilsiger Herren ham de vidunderlige ord: “I dag skal du være med mig i Paradis!” Nedenfor i Johann Sebastian Bachs fortolkning: