Vi fortsætter, i kirkeårets rytme, gennemgangen af trosbekendelsen og dermed den katolske tro. På Kristi Himmelfarts dag fejrer vi den trossandhed, at Jesus Kristus med legeme og sjæl opsteg til Himlen, efter at have besejret Døden og Synden ved sin lidelse, død og opstandelse.
Evangelisterne Markus (16,19) og Lukas (24,51) beretter hvordan Kristus, for øjnene af apostlene, blev “båret op til” Himlen – som allerede kong David havde profeteret: “Alle folkeslag, klap i hænderne, lovsyng Gud, bryd ud i glædesråb: Gud er opløftet under jubel” (Sal. 46,1.6).
At Gud i skikkelse af Jesus Kristus således forsvandt bag en sky (Acta 1,9) kan naturligvis forekomme lidt sælsomt. Men som i så meget andet Guds Søn gjorde på Jorden, udtrykker Han sig her i et sidste tegn, som alle kunne og kan forstå – nemlig et tegn på Hans tilbagevenden til Faderen. At “Himlen”, som Jesus vender tilbage til, selvfølgelig ikke er Jordens lyseblå atmosfære, men derimod Guds evige bolig hinsides vor fatteevne, gør ikke dette tegn mindre levende og umiddelbart tilgængeligt for os.
Da discipline så Jesus forsvinde i skyerne, forstod de – som vi – at Gud ikke længere er på Jorden som et menneske, der ligner dig og mig. Men Han er stadig iblandt os. Som Han forsikrede discipline om umiddelbart inden sin afsked: Han er med os “alle dage, indtil verdens ende” (Matt. 28,20), fremfor alt i det hellige Messeoffer.
Det er værd at lægge mærke til de ord, som Traditionen bruger om Jesu tilbagevenden til Himlen: “Himmelfart”, “opfor”. Når troskendelsen ikke blot gentager evangelisternes passivform (“blev opløftet” eller lignende) er det for at præcisere, at Guds Søn, den menneskevordne Gud, vendte tilbage til Faderen ved egen kraft og vilje, i modsætning til profeter og hellige (blandt disse fremfor alt Guds Moder), som blev “optaget til Himlen” af Gud. Det er også forskellen på de to store kirkefesters navne, Kristi Himmelfart og Jomfru Marias Optagelse i Himlen, som på mange sprog er afledt af latin (hhv. ascension, opstigning, og assomption, optagelse). Ligesom Jesus opstod af egen kraft fra de døde, opsteg Han af egen kraft til Himlen – begge dele var kun muligt i kraft af Hans Guddom, som vi altså fejrer to vigtige sandheder om ved hhv. Påskefesten og Festen for Kristi Himmelfart.
FORTSÆTTES…