Ekstern fejring på søndag d. 30/6
29/6 fejrer Kirken Festen for Kirkens to vigtigste apostle og martyrer: Peter, den første pave, “klippen” hvorpå Kristus byggede sin Kirke – og Paulus, den utrættelige missionær og epistel-forfatter, som rejste landene omkring Middelhavet tyndt for at udbrede troen på Kristus.
Hvor forskellige er de to ikke! Og dog døde de med få dages mellemrum, for den samme sag…
Peter, en simpel fisker, var blandt de første apostle som Kristus kaldte. Selvom Kristus altså kaldte ham “klippen” som Kirken skulle bygges på, og tog ham med til den store Forklarelse på bjerget, så viste han sig i de afgørende timer før korsfæstelsen som alt andet end solid: han sov som de andre discple i Getsemane, og han forrådte sin Herre tre gange samme nat, inden solen stod op. Men efter Opstandelsen var Peter som forandret: på Pinsedagen finder vi ham i spidsen for den nye kirke. og han blev siden efter mange rejser og forfølgelser den første biskop af Rom, den daværende verdens absolutte centrum. Han blev korsfæstet i år 67 e. Kristi fødsel.
Paulus var i modsætning til Peter en højlærd mand, der som farisæer indtog en ledende rolle i de første forfølgelser af den kristne menighed. Han modtog først sin kaldelse som Apostel efter Kristi Himmelfart, og skriver i sit første brev til korintherne (kap. 15), at han egentlig slet ikke var værdig til at kaldes apostel, pga. sin fortid som forfølger af de kristne. Hans lange og ofte vanskelige missionsrejser, og hans afgørende bidrag til de første kristne menigheders åndelige vejledning, som vi finder dokumenteret i hans epistler til ham, gør ham dog til en af Kirkens allerstørste skikkelser – både teologisk og menneskeligt. Han led ligesom Peter martyrdøden i Rom, endda samme år.
Den hellige Augustin skriver om de de to, at “de var ét. Selvom de led martyrdøden forskellige dage, var de som én person. Peter gik først, og Paulus fulgte. (…) Lad os følge dem i hvad de troede, deres liv, deres arbejde, deres lidelse. deres prædiken, og deres bekendelse af troen”.