Festlig messe ved den eksterne fejring nu på søndag kl. 18 i Jesu Hjerte kirke
Blandt de smukkeste nyere tekster om den store Mariafest, vi snart skal fejre, er pave Benedicts prædiken den 15. august 2005 hvor han bl.a. sagde:
Maria blev optaget med legeme og sjæl i Himlen: Der er hos Gud endog
plads for legemet. Himlen er ikke længere en fjern sfære som er ukendt for os. Vi har en Moder i Himlen. Og Guds Moder, Guds Søns Moder, er vor Moder. Han har selv sagt det. Han gjorde hende til vor Moder, da han sagde til disciplen [Johannes, red.] og til os alle: “Se, det er din Moder”. Vi har en Moder i Himlen. Himlen er åben, Himlen har et hjerte.
Med “Himlen” menes naturligvis ikke den atmosfære omkring Jorden, som vi særlig i denne sommer ofte har set som en blå horisont over vor klode. Himlen betyder her den overnaturlige virkelighed, som er Guds Hjem, uanset at vi ikke med menneskelige begreber eller indsigter kan beskrive denne realitet fyldestgørende. Netop fordi den overnaturlige virkelighed kan synes os jordbundne mennesker så fjern, betyder dogmet om Marias optagelse i Himlen alligevel at denne virkelighed rykker tættere på os: Hun, et menneske som os (dog bevaret fra al synd) venter os der med Sin Søn, og går i forbøn for os hos Gud.
Uden Guds Moders Optagelse i Himlen bliver troen selvmodsigende. Jomfru Maria var af Gud – forud for alle tider – udset til at bære Guds Søn, det inkarnerede Ord, ind i Verden – Hun var bevaret for al synd, som den eneste menneskebarn. Hvis ikke hun var optaget i Himlen, ville alt håb være ude for os syndige mennesker. Troen og håbet går hånd i hånd. Selv den svageste tro kan ikke nægte Guds Moder en plads i Himlen. Da hun ved Kristi Korsoffer også blev vor Moder, giver denne tro os også håb for den syndige menneskeslægt: for som en Moder beskytter og trøster sine børn, beskytter og trøster vor Moder i Himlen også os, når vi snubler og falder.
Vort livs vigtigste mål, ja i en vis forstand det eneste meningsfulde mål for
vort liv, er at komme i Himlen, dvs. efter dette liv at forenes med vor Gud og Skaber og leve med Ham i al evighed. Og denne store Fest fortæller os ikke blot noget om Himlen – at det rene menneske kan være der, med legeme og sjæl – men også om hvad der skal til for komme der – nemlig at vi, som Maria, i dette liv gør Guds vilje.
Selvom vi godt ved, at vi ikke altid gør Guds vilje, og heller ikke har Marias uplettede renhed, ved – ja, tror – vi også at Jesu Korsoffer gør det muligt at få tilgivelse for vore synder, når vi bekender dem med anger, og sætter vor ærlige vilje ind på at gøre det gode og undgå det onde. Og i kampen for at overvinde det onde i vort liv, og gøre pladsen for det gode større, er Guds Moder vor stedsevarende hjælp, vor Moder i Himlen:
Allerhelligste Jomfru Maria, de kristnes hjælp
Hvor trøstefuldt det er, ved dine fødder
At anråbe om din stedsevarende hjælp.
Når jordiske mødre aldrig glemmer deres børn,
Hvordan kunne da du, den kærligste af alle mødre, glemme mig?
Jeg bønfalder dig da om at give mig
Din stedsevarende hjælp i enhver nød,
I enhver sorg, og især i mine fristelser.
Jeg beder om din uophørlige hjælp for alle, der nu lider.
Hjælp de svage, helbred de syge, omvend synderne.
Forund os ved din forbøn mange kald til det Gudviede liv.
Giv, O Maria, de kristnes hjælp,
At vi der har påkaldt dig på jorden må elske og evigt takke dig i Himlen.(Hellige Don Bosco, 1815-1888)
