Sankt Karl Borromæus Gruppen

Alle Helgens aften

I USA har Halloween i mange år været en yderst populær begivenhed, hvor levende lys sættes i udskårne græskar samtidig med at børnene går rundt i uhyggelig udklædning den 31. oktober, og i de senere år er dette fænomen også nået hele vejen til Danmark. Det er formentlig de færreste som forbinder Halloween med den store religiøse fejring som falder dagen efter, den 1. november – nemlig Alle Helgens dag. Indholdsmæssigt er der bestemt ikke meget religiøst over Halloween, men ordets oprindelse skal netop findes i relationen til festen for alle helgenerne den 1. november, idet aftenen inden på engelsk også er kendt som All Hallows Eve (Alle Helgens aften).

Siden omkring det 8. århundrede har Kirken fejret festen for alle helgenerne, som blev lagt om efteråret hvor dagene gik mod de mørkere tider, hvor jordens afgrøder var høstet, og jorden var bar. Naturens cyklus var i dén forbindelse også en anledning til at betragte menneskelivets cyklus, at også vi langsomt bevæger os mod døden som vi ikke kan undgå. Det var derfor ikke uden grund at festen for Alle Helgen (1/11), blev afløst af Alle Sjæles dag (2/11), hvor vi beder særligt for de afdøde sjæle i Skærsilden, hvorefter at vi i hele november måned forsætter med at bede for de afdøde, da denne måned særligt er dedikeret særligt til at bede for alle de afdøde sjæle.

Den lange omvendelse til Kristus

Det er velkendt at mange af de tidlige kristne missionærer i Europa havde besvær med at omvende folk i Nordeuropa fra deres tidligere hedenske tro. I Skandinavien var omvendelsen fra de nordiske guder til Kristus en længere proces, hvor både hedenske ritualer og symboler langsomt blev indlemmet i Kristendommen, for dérved at gøre det nemmere for de nye kristne at vænne sig til ikke længere at bede til Odin og Thor, men i stedet til Jesus Kristus.

Det samme gjorde sig netop også gældende i de keltiske områder, hvor mange ritualer og fester langsomt blev indlemmet i Kristendommen og derved med tiden gjort kristne. Den gamle keltiske fejring Samhain, der fandt sted hen mod slutningen af sommeren, blev ligeledes adopteret af de kristne missionærer, for at hjælpe omvendelsen lidt hurtigere på vej. Pave Gregor den Store opfordrede klart til at de tidligere hedenske fester med tiden blev erstattet af kristne fejringer.

Fra Halloween til Alle Helgen

Vore dages Halloween udspringer i grove træk fra netop den keltiske fest, Samhain, hvor man troede på at de afdøde sjæle – omend for en kortere stund – ville tilbringe tid blandt de som endnu var levende her på jorden. Selv efter den kristne adoption af den keltiske fejring forblev mindet om de døde et vigtigt element, og det var derfor oplagt at man i den kristne tradition dels fejrede de som var nået frem til Himlen, samtidig med at vi kunne fortsætte med at bede for alle de afdøde der endnu ikke var nået så langt i det hinsides.

Omend Halloween i vor tid er blevet reduceret til et rent kommercielt forehavende, efterlader fejringen den 31. oktober os ikke desto mindre med en måske svag reminiscens af fejringens virkelige betydning, nemlig vigtigheden af at huske på menneskelivets lod, at vi alle en skønne dag må forlade denne fysiske verden, for så at fortsætte i det hinsides.