Den første TV-transmitterede messe fra Paris’ domkirke (1948) blev celebreret af Kardinal Suhard (1874-1949), som bl.a. grundlagde flere seminarier og arbejdede for udbredelsen af troen blandt de allerfattigste og i den voksende arbejderbefolkning. Kort efter krigens ødelæggelser bragte denne messe, med den herlighed, den romerske liturgi stadig rummer, håb og glæde til millioner af seere i hele verden. Man kan se nogle bevarede uddrag her. Og med disse skønne billeder ønsker vi også alle læserne en glædelig julefest – og på gensyn til julemessen i den samme overleverede ritus Juledag 25/12 kl. 18.
