Den fransk-tunesiske journalist Sonia Mabrouk har i de seneste uger vakt stor opsigt i den offentlige debat i Frankrig, ved at insistere på betydningen af at fastholde og forsvare den katolske tradition som er grundlaget for hele den vestlige, og specielt den franske, civilisation. Hendes seneste bog, “Reconquérir le Sacré” (på dansk, “generobre det hellige”) peger særlig på betydningen af at genopdage begrebet “hellighed” for at forstå hvem vi er som mennesker. Hun er bekymret for det moderne samfunds undertrykkelse af den fundamentale, almen-menneskelige længsel efter det som er helligt og “over-naturligt”, som overskrider det synlige og materielle. Her kritiserer hun ikke kun de verdslige samfund, men også den modernisme som i dag gennemtrænger store dele af den officielle kirke. Hun skriver således (s. 71f i ovennævnte bog):
Sommetider kommer slagene (mod det hellige, red.) endda fra selve Kirkens hjerte. Et bevis herpå er den nylige tilbagerulning af Pave Benedikt d. XVI’s motu proprio om liturgien. Hvorfor dog begrænse den traditionelle messe på latin? Med denne beslutning, som pave Frans selv betegner som smertelig for ikke at give indtryk af at han traf den i god tro, rører vi ved udsletningen eller udskiftningen af det hellige med noget andet. Ved således at omgøre pave Benedikts beslutning blev hele arbejdet for at overkomme splittelsen med traditionalisterne bortfejet med et slag. Den latinske messe og den gregorianske sang er et udtryk for det hellige som har formet sig som ritualer, bønner og sang gennem århundrederne. Dette udtryk undertrykkes med restriktionerne af den traditionelle messe…
Sonia Mabrouk’s indvendinger mod angrebene på Kirkens liturgiske tradition er så meget mere bemærkelsesværdig fordi forfatteren ikke selv er praktiserende katolik, men har udviklet sin sympati for den latinske tradition ud fra en mere filosofisk analyse af den vestlige civilisation, som hun trods sin muslimske baggrund identificerer sig med som borger i Frankrig. Overfor et sådant forsvar må selv den mest forhærdede modernist huske evangelieteksten: “Hvis I tier, vil stenene råbe” (Lukas, 19).