Den gregorianske sang er en væsentlig bestanddel af den katolske liturgi (Sacrosanctum Concilium, 116), og i den traditionelle messe er dens fortsatte brug med til at forene os med hele Kirkens årtusindgamle Tradition.
Ved de traditionelle Messer i København medvirker normalt et lille kor af frivillige, som synger det gregorianske ordinarium og de proprier (fx Introitus) som hører til dagens messe. Koret fremfører også – særlig ved festlige lejligheder – værker fra Kirkens polyfone tradition.
Koret øver inden hver messe. Har du lyst til at være med i koret – og blive god til at synge den vidunderlige gregorianske sang – så deltag i vores Gregorianske Sangskole, som er nærmere omtalt her.