I et nyt interview, som kan ses i sin helhed på tysk nedenfor, erklærer den tidligere præfekt for Troslærekongregationen:
Der er grundlæggende kun én liturgi: substansen i de sakramenter, som blev indstiftet af Kristus, som formidler Jesu Kristi nåde til os mennesker, i denne synlige og fælles verden, gennem disse hellige tegn på de syv sakramenter. Men fra begyndelsen har forskellige riter udviklet sig i den ene Kirke, ikke kun de vestlige og østlige riter. Og i den vestlige verden findes der forskellige riter: den ambrosianske ritus, den mozarabiske ritus, den dominikanske ritus, og andre, som har visse forskelle, særlig indenfor den basale latinske ritus. Den latinske ritus har udviklet sig ved Tridentinerkoncilet og videre frem, og det Andet Vatikankoncil ønskede ikke en ny liturgi. (…) Således bør man ikke på den ene eller den anden måde opstille en modsætning mellem ny og gammel liturgi. Men det er fuldt ud berettiget at sige at den spiritualitet, som er forbundet med Johannes XXIII’s messe, er legitim. Derfor burde man ikke opbygge fronter, som jeg også har kritiseret, ved at Rom nu går så restriktivt frem. Man bør søge forsoning, og i stedet tage en dogmatisk tilgang, som starter med sakramenternes substans, og derpå ser på den liturgiske form.