Føljetonen fra bispedømmet Charlotte (North Carolina, USA) har taget to nye drejninger siden vores første artikel om dette triste sted i Kirken. En skitse til endnu et dekret af den allerede verdensberygtede biskop slap ud, og var intet mindre end et frontalangreb på liturgien i hele bispedømmet og på 2. Vatikankoncils dokument Sacrosanctum Concilium om liturgien: et totalt forbud mod latin og brug af gregoriansk sang, samt en række andre traditionelle praksisformer som åbenbart er almindelige i den nye messe på de kanter. Biskoppen havde udskudt udsendelsen efter massive protester fra præsterne i bispedømmet, og da det kom ud var skandalen komplet: ikke blot søger han at henvise de tusinder af katolikker, som foretrækker den traditionelle messe, til et faldefærdigt kapel på bar mark, han planlagde også gøre den nye messe så grim og radikal som vel muligt. Selvom disse planer utvivlsomt blev lagt inden Pave Leo trådte til, var radikaliteten i alt dette så voldsom at den gav genklang både nationalt og internationalt. Man kan også i vor tid simpelthen gå for langt. Og så kom der åbenbart en besked fra Rom… så bispedømmet har valgt at afblæse udstødelsen af de traditionelle katolikker til oktober, “for at bringe sig i overensstemmelse med fristen fra Vatikanet”, som det hedder i bispedømmets meddelelse. I mellemtiden vil bispedømmet gå videre med at istandsætte kapellet som det således, officielt, stadig er meningen skal danne ramme om den planlagte eksilmenighed. Men… mon ikke den ender som laboratorium for afsakraliseringen af den nye messe, som biskop Martin havde planlagt, mens de almindelige sogne vil fortsætte som hidtil? Det kan og må vi i hvert fald bede for. Der kunne jo komme flere appeller om liturgisk fred fra Rom.