Sankt Karl Borromæus Gruppen

Ved dagens Messe fejrede vi, som resten af Kirken (med mindre Festen blev fejret i går) at Guds Moder blev optaget i Himlen med legeme og sjæl. Prædikenen var tankevækkende: Jomfru Maria var ikke længere, ved sin Optagelse i Himlen, den unge pige som de fleste kunstværker viser. Omend vi ikke kender den alder, hun havde, må vi forestille os at hun var en ældre kvinde, i nogen grad mærket af livets prøvelser, som for hende var mange og svære, trods det at hendes sjæl forblev uplettet af synd. Dette ledte prædikanten til temaet “at ære det menneskelige legeme”. Vi lever i en tid, som fejrer ungdommen og ser andre livsfaser – måske særlig alderdommen – som mindre ønskværdig. Men vi skal lære at ære det menneskelige legeme i alle livsfaser, også vort eget. Som prædikanten antydede, er det ikke få synder som har rod i en manglende modenhed i troen på netop dette punkt. Legemet er Guds skaberværk og det udvikler sig efter Hans vilje. De prøvelser, som mange oplever i alderdommen, bliver værdifulde når de ses i det lys og opofres til Skaberen. Også mange barmhjertighedsgerninger, herunder plejen af de fattige, syge og ældre, henter deres kraft i dette at ære livet i alle dets faser, det liv som vi møder i legemet som sjælens og endda Helligåndens tempel. Det legeme som i forklaret tilstand og forenet med sjælen kan opstå til evigt liv ved tidernes ende, ligesom det skete for Jomfru Maria, der også i denne henseende er de troendes forbillede og beskytter.