Her i de hellige dage, hvor kirker verden over for andet år i træk holdes lukkede for ikke at støde de verdslige myndigheder og deres anbefalinger, må vi med særlig iver istemme Langfredagens første forbøn for Kirken:
Lad os bede, højtelskede, for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil værdiges til at vogte og bevare den i fred og enighed over hele Verden, underlægge den alle fyrstedømmer og magter, og forunde os i et stille og roligt liv at prise Gud den almægte Fader.
Vi beder i år særlig for, Kristus vor Konge også i Kirken atter må indtage Sin rette plads, overordnet det timelige og forgængelige; at den tid, hvor Kirken for første gang i historien lukkede dørene af hensyn timelig agt og magt, må blive det sidste vildskud i 70’er-katolicismens pinlige parentes. At Kristus atter må herske over folkeslagene, og at Han uden frygt for mennesker må fejres og æres i Kirken.