Hvor stor en andel af danske katolikker ved, at det siden 2007 har været muligt at fejre den traditionelle i enhver sognekirke, hvis en præst eller en gruppe af troende ønsker det? Og at de troende således kan bede deres sognepræst om at gøre det muligt? Og hvor mange danske katolikker går mon med et sådant ønske?
I USA kender vi svarene, takket være en meningsmåling bestilt af lægmandsorganisationen Paix Liturgique (den liturgiske fred): 72% af de amerikanske katolikker kender til Kirkens gældende bestemmelser om den traditionelle messe, og 41% af dem ville deltage i denne form af messen, hvis den blev tilbudt i deres sogn.
Der er absolut ingen grund til at tro, at situationen er anderledes i Danmark. Trods stærk modstand mod Kirkens bestemmelser i en lille, men indflydelsesrig kreds af ældre præster og lægfolk, særlig i begyndelsen, er de nye muligheder i hvert fald ikke forblevet skjult. Indtil videre er det kun i to sogne i Danmark – Jesu Hjerte sognene i København og Randers – hvor bestemmelserne også er blevet realiseret (i Randers indtil videre kun delvist, idet den traditionelle messe stadig fejres ret sjældent). I disse sogne er erfaringerne positive: modstanden er forduftet i takt med at messen har tiltrukket stadig flere sognebørn og ofte også deltagere langvejs fra. Det sidste tyder på, at der også i mange andre sogne er et pastoralt behov for den åndelige rigdom, som den traditionelle liturgi besidder, og at man også her ville se flere end de sædvanlige 10-15% af sognebørnene til messe, hvis den traditionelle messe var tilgængelig i sognet. Det, der skal til, for at opnå det, er egentlig bare en velvillig præst: hvis der er et potentiale som i USA, vil ethvert sogn, som indfører den traditionelle messe, i hvert fald se en betydelig øgning i antallet af kirkegængere. Ikke mindst unge søger ofte en autentisk og højtidelig form af liturgien, som klart skiller sig ud fra det verdslige samfunds kulturelle og intellektuelle aktiviteter. Og ligesom i USA er den katolske kirke i Danmark en missionskirke, som har svært ved at fastholde nye generationer. Så der er al mulig grund til at åbne den liturgiske skattekiste.
Som Kardinal Burke siger i et nyt interview med Paix Liturgique, om den amerikanske kontekst:
De unge har siden deres livs begyndelse kunnet opleve den verdslige kulturs opløsning på alle områder. I familier med stadig flere skilsmisser, i væksten og banaliseringen af alle former for amoralitet, i lovgivningen som ødelægger livet selv med tilladelse af fosterdrab. Alle disse ting har forarget dem, og desværre har den for banale almindelige liturgi ikke kunnet besvare de unges behov og har skuffet dem med sine ofte fade forkyndelse.
De unge søger ikke det. De ønsker en Gudstjeneste hvor det er klart at den centrale aktør er Kristus selv, og hvor det som forkyndes svarer på deres egen oplevelse af verdsliggørelsen. Det er de bevæggrunde som gør at talrige unge og unge familier har vendt sig mod den traditionelle liturgi.