Kardinal Sarah har netop offentliggjort flg. erklæring:
Pave Benedikt XVI vil af historien ikke kun blive husket som en stor teolog, men også som Summorum Pontificum‘s pave, den liturgiske freds pave, han, der byggede en økumenisk bro med det kristne øst gennem den latin-gregorianske liturgi. Han vil blive husket som paven, der af hjertet arbejdede for at genopdage de kristne rødder og Europas enhed, og som modsatte sig meningsløs sekularisme og opløsning af europæisk kultur. Med Motu Propriet Summorum Pontificum er Kirken på trods af vanskeligheder og modstand slået ind på en vej mod liturgisk og åndelig reform, som, selvom den er langsom, er irreversibel. Der har været kompromisløs modstand hos nogle klerikere mod den ærværdige latinsk-gregorianske liturgi – en holdning, der er typisk for den klerikalisme, som pave Frans gentagne gange har fordømt. Og dog er en ny generation af unge vokset frem i hjertet af Kirken. Det er en generation af unge familier, der påpeger, at denne liturgi har en fremtid, fordi den har en fortid, en historie med hellighed og skønhed, der ikke kan slettes eller afskaffes over natten. Kirken er ikke en slagmark, hvor man spiller for at vinde, og forsøger at skade ens brødre og søstre i troen. Som Benedikt XVI sagde til de franske biskopper: “I Kirken er der plads til alle”, fordi vi ved, hvordan vi skal behandle hinanden med respekt og leve sammen, prise Herren i Hans Kirke, og forblive i den eneste sande tro. Den liturgiske krise førte til troskrisen. Ligeledes vil respekt for de to former af den latinske liturgi, den ordinære og den ekstraordinære, føre os til missionsiver og evangelisering, og vi vil endelig kunne komme ud af krisens tunnel.