Dette lille indlæg blot som en slags taksigelse… fremfor alt til Gud, som med sin trøst og nåde hjalp os gennem den mørke tid med lukkede kirker og andre restriktioner. Men også til vore præster, som både før, under og efter denne tid har næret vores tro og bragt os sakramenterne. I de seneste måneder har vi endda mange gange haft den særlige nåde at det har været muligt at fejre såkaldt levitmesse, som engang var den “almindelige” form af søndagsmessen i større kirker – således også i dag, hvor vi var ca. 100 til messe. Særlig glæder vi os over de spæde stemmer, som ind imellem blander sig med korets og præsternes – og fortæller os, at Kirkens fremtid også er med os.