Når man bevæger sig ud i det katolske Europa er der mange muligheder for at gå til traditionel messe, og dermed blive hjemme liturgisk set. De fleste steder er disse messer også hjem for unge og levende menigheder med mange præstekald, unge mennesker og børnerige familier. Det gælder i øvrigt også i mange andre dele af verden. Nedst. er taget af en af vore læsere i New York sidste søndag, hvor man fejrede Festen for Skt Peter og Skt Paul (eksternt).
Filosoffen Alice von Hildebrandt (1923-2022) skrev om sit første møde med New York og USA:
Da jeg første gang kom til USA, forekom alt mig fremmed: jeg følte mig så uhjælpeligt fortabt og rodløs. Men da jeg kom ind i Skt. Patricks domkirke i New York, og hørte ordene: Introibo ad altare Dei… følte jeg mig ”hjemme”, og jeg forstod at mit sande hjem på Jorden var og altid vil være den Hellige katolske Kirke. Jeg vil have hjemme hvor som helst Hun ville lade mig høre disse hellige ord. Messen var den samme, i alle enkeltheder, som den jeg havde hørt i mit hjemland siden jeg var fire år gammel. Jeg havde fundet mine rødder. (THE UNIVERSITY CONCOURSE. II, 9)