Frankrigs største dagblad “Le Figaro” skrev forleden (14/8) på lederplads om den katolske kirke og den igangværende “synodale proces”. Vi citerer i oversættelse:
Arbejdsdokumentet Instrumentum laboris, der blev offentliggjort den 20. juni med henblik på synoden, der åbner næste oktober, vedbliver at give anledning til bekymring blandt troende katolikker, både lægfolk, præster og endda biskopper. Skrevet som det er, inden synoden har fundet sted, berører den blandt andet spørgsmålet om hvor beslutninger tages i Kirken, spørgsmålet om kvindernes og præsternes rolle. Teksten bruger vedholdende vendingen om at “vandre sammen” (sic), en vending der afspejler forfatternes ekklesiologiske vision og ordforråd – og klart afslører deres alder [60 og opefter, red.].
Er dette foreløbige dokument mon repræsentativt for de åndelige bekymringer hos de tusinder af deltagere i de mange Maria valfarter omkring den 15. august (først og fremmest den nationale valfart til Lourdes) og de nylige verdensungdomsdage? Lad os være ærlige: disse emner om “strukturer” og roller interesserer dem ikke – selvom de på sigt kunne få varige konsekvenser for Kirkens liv. Pave Frans, som ønskede denne synode, mødte og lyttede til en del af disse katolikker fra det 21. århundrede i Lissabon. Disse unge katolikker ønsker at blive belært af de ældre, de længes efter at fordybe sig i en tro, der hos nogle af dem er skrøbelig og ny. De tørster efter at modtage sakramenterne under en liturgi som er smuk, glædesfuld og højtidelig. De er villige til at rejse til verden rundt med deres jævnaldrende for at dele den skat som deres møde med Jesus Kristus udgør. Og så taler man om “synodalitet” og “vandre sammen”…
Hvis der for disse unge er behov for reform i Kirken, er det først og fremmest hjerternes omvendelse, så Kirken kan vokse i tro og kærlighed – hvilken kristen kan ikke dele dette ønske? De elsker Kirken, som den gamle og imposante institution den er, og er overbeviste om at den ikke trænger til managementkonsulenter, men til helgener.