National Geographic er et populærvidenskabeligt magasin som udkommer på over 40 sprog, og i millioner af eksemplarer – og har egen TV kanal. I et af seneste numre (26/10 2023) af denne globale publikation er der en lang artikel om en slags modreformation eller ungdomsoprør i den katolske kirke. Den går ud på at unge katolikker vender tilbage til den form, troen og liturgien har haft gennem hele kirkehistorien, særlig den traditionelle messe og katekese. Vi bringe et par uddrag i oversættelse:
Hver uge samles traditionalisterne [de, som deltager i den traditionelle messe, red.] mere end 1200 steder i USA. De har taget en form af messen til sig, der var gået af mode – forrige generationers “smells and bells” [røgelse og klokker, red.] – og rækker ud efter symboler og sprog der forvirrer omverdenen, og som deltagerne måske heller ikke selv forstår fuldt ud [hvem forstår messen fuldt ud?, red]. “Der er mere mysterium, mere som er tilsløret” siger Stephanie Wigton, en 32-årig traditionalist som går til messe i Forklarelseskirkens sogn i Syracuse. Hun mener det bogstaveligt: hun og andre kvinder i sognet bærer slør under gudstjenesten. “Vi elsker Pave Frans, og beder uophørligt for ham”, siger hun. Men: “Vi beriges af hvad vi har lært fra fortiden”.
Den voksende reaktion imod moderniteten, længslen efter noget uforanderligt, er ikke begrænset til den katolske kirke. “I menneskenes rige”, skriver Paul Kingsnorth, en ortodoks digter som bor i Irland, “er havene fyldt med plastik, skovene brænder, byerne vrimler med milliardærer og hjemløse, og der er stadig mange som knæler for the økonomiske guds alter (…) Men hvad hvis den gamle tro ikke er en forhindring, men en udvej?
Som uddragene antyder, er artiklen langt fra et forsvar for den traditionelle bevægelse i Kirken og i samfundet. Men den anerkender bevægelsens vækst og viser, at den form for katolicisme, der passede til tidsånden i halvfjerdserne, ikke gør det i dag – ja, skulle man i dag tale om en retning i Kirken, som passer tiden, ville man snarest pege på den traditionelle bevægelse. Forskellen til halvfjerdserne er at denne retning ikke tilpasser sig til verden, men formår – i et vist omfang – at tilpasse verden til Kirken.