Biskop Fernandes af Columbus (Ohio, USA) blev udnævnt af Pave Frans i 2022, netop som forfølgelsen af den traditionelle messe var begyndt. Han blev født i 1972 og præsteviet i 2002, og har altså levet hele sit liv efter den liturgiske reformation i 1969.

I et nyt interview til Catholic World Report (2/9/25), udtaler han:
Da jeg voksede op i 70’erne, havde menighederne guitarmesser og liturgisk dans. Min far havde en forkærlighed for den latinske messe. Da jeg begyndte på medicinstudiet, blev der tilbudt en latinsk indult-messe [traditionel messe, red.] i nærheden. Jeg kunne godt lide gregoriansk sang samt dens ro og fred. (…)
Da jeg færdiggjorde min doktorgrad i 2007, bad ærkebiskop Pilarczyk mig om at studere den latinske messe, så jeg kunne hjælpe med at fejre den. Der var intet ideologisk i det; vi ønskede at tilbyde messen for at imødekomme folks pastorale behov. Det er en smuk del af Kirkens tradition.