Konsistoriet af kardinaler i Rom har tilsyneladende udskudt spørgsmålet om liturgien til senere, måske det annoncerede næste konsistorium i juni. Den franske avis Le Figaro rapporterer (oversat uddrag af artikel fra 9/1):
Allerede på den første dag med drøftelser lagde Leo XIV ikke skjul på sit personlige behov for at modtage råd. »Jeg mærker, jeg oplever nødvendigheden af at kunne regne med jer,« betroede han dem. Og han bad dem tydeligt om deres hjælp til at lede. »Det er vigtigt, at vi arbejder sammen, at vi skelner sammen, at vi søger det, som Ånden beder os om.« Uden nogensinde at glemme, at »Kirkens eksistensberettigelse hverken er for kardinaler, biskopper eller gejstlige; Kirkens eksistensberettigelse er forkyndelsen af Evangeliet«. En opgave, der i menneskelige øjne er enorm, men »hvis vi sætter vores lid til Herren, til hans nærvær, kan vi udrette så meget«, forsikrede den katolske kirkes overhoved.
I tre mødesessioner af en halv dags varighed var det dog begrænset, hvad kardinalerne kunne nå. Derfor blev der i begyndelsen af sessionen pålagt dem en overraskende afstemning for at vælge to temaer ud af fire, foreslået af Leo XIV selv: missionerende forkyndelse, reform af kurien, synode, liturgi. Med et »stort flertal« valgte kardinalerne den missionerende forkyndelse og synoden.
Leo XIV tog dette til efterretning, men var bevidst om den uforståenhed, som denne reduktion af konsistoriets ambitioner kunne vække i kredse, der er følsomme over for liturgiske spørgsmål. Derfor ønskede den nye pave straks at berolige: »De to andre temaer er ikke glemt; det er meget konkrete og specifikke spørgsmål, som vi stadig skal se på.« Matteo Bruni, direktør for Vatikanets pressekontor, forsikrede for sin del, at det forhold, at sagen »liturgi« ikke blev behandlet som sådan, på ingen måde betød, at den var »udelukket« fra overvejelserne: »Liturgien vil blandt andet dukke op i refleksionen over missionen eller på en anden måde.«
Sagen har en fremtrædende plads på pavens skrivebord. Det er en del af hans prioriteter, hvilket indkaldelsesbrevet til dette konsistorium, som han underskrev den 12. december, vidner om. Leo XIV har i de seneste måneder konsulteret personligheder og teologiske eksperter inden for liturgi.
Sagen er vigtigere, end den umiddelbart kan synes. Det drejer sig om, hvorvidt man skal anfægte Frans’ beslutning fra 2024 [sic] om at begrænse muligheden for at fejre messen efter den tridentinske ritus – almindeligvis kaldet den latinske messe – som »ekstraordinær« form, en mulighed som Benedikt XVI havde givet i 2007. Det er en »meget kompliceret« sag, erkendte Leo XIV i sin eneste offentlige udtalelse om emnet, et interview han gav i sommeren 2025 til journalisten Elise Ann Allen i forbindelse med hendes biografiske bog om paven.
Han understregede dengang, at sagen var »på dagsordenen«, men erkendte, at han »ikke vidste«, hvor dette arbejde »vil føre os hen«, blandt andet på grund af en »polarisationsproces«, hvor liturgien er blevet »et politisk objekt«, ja endda et »påskud for at fremme andre dagsordener«. Han ønskede at tage en »synodal metode« i brug for at løse det, fordi »emnet er så polariseret, at folk ofte er tilbageholdende med at lytte til hinanden«. (…)
Hvordan kan man dog forklare, at kardinalerne ikke valgte dette tema i denne uge, hvis det var så vigtigt? To forklaringer cirkulerede i Rom. Den ene var knyttet til irritationen hos nogle over at grupper, der er favorable over for den tridentinske liturgi, og som er meget aktive på sociale medier, lod forstå, at dette konsistorium hovedsageligt ville være helliget dette liturgiske spørgsmål.
Man bemærkede også torsdag i Vatikanet, at dette emne først og fremmest vedrører Frankrig, USA og nogle få andre lande, og at det fra et geo-kirkeligt synspunkt ikke har almen interesse. Dette selv om den grundlæggende udfordring i pavens øjne er at genoprette sansen for det hellige i alle katolske liturgiske handlinger, sådan som han selv viser med sit eksempel.
Sindelaget har dog også ændret sig markant siden hans tiltræden. Selv om det liturgiske spørgsmål fortsat splitter kardinalerne, som denne afstemning viste, mener mange af dem – og mange biskopper sammen med dem – at de regler, som Frans fastsatte for at dæmme op for det traditionalistiske fænomen i bispedømmerne, med fordel kunne lempes. Adspurgt onsdag af pressen i udkanten af mødet anerkendte kardinalen af Luxembourg, Jean-Claude Hollerich, en jesuit, der stod pave Frans meget nær og derfor næppe kan mistænkes for eftergivenhed over for den traditionalistiske verden: »Jeg kan bestemt forestille mig en fremtid med større fleksibilitet for den tridentinske messe.«