Fortsættelse af serien om trosbekendelsen.
Trosbekendelsen når her til den kristne tros inderste kerne, forklarelsens mysterium som vi fejrer den 3. Søndag i Fasten: vi bekender, at den ene Gud, den ene Herre, som vi tror på, er en person, som vi med inderlig kærlighed kan kalde ved det helligste af alle navne: Jesus, som betyder “Frelseren”. I Jesu allerhelligste Navn finder vi Troens største bud: “Og dette er Hans bud, at vi skal tro på Hans Søns, Jesu Kristi, Navn” (1. Joh. 3,23). Jesus er vor Frelsers navn, ja, Jesus er vor frelse: “der er ikke givet mennesker noget andet navn under Himlen, som vi kan frelses ved” (Acta 4,12).
Både Jomfru Maria, Guds hellige Moder, og den hellige Josef, Hans plejefader, hører først dette navn fra en engel: “du skal give Ham navnet Jesus” (Luk. 1,31; Matt. 1,21). Den almægtige Gud viser sig ved sin menneskevordelse som alle menneskers frelser, således som englene sagde til Bethlehems hyrder: “I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren” (Luk. 2,11).
Til navnet Jesus føjer vi således ofte den kongelige titel Kristus, “den salvede”. I oldtiden salvedes profeter, præster og konger ofte som tegn på at de modtog deres myndighed og kraft fra Gud selv. Og Jesus, den salvede over alle salvede, modtog, som allerede Esaias forudsagde, sin salvelse af Guds Ånd: “Gud Herrens ånd er over mig, fordi Herren har salvet mig” (Es. 61,1).
Jesus Kristus er altså den Mester over alle profeter, som har lært os Guds vilje at kende, og hvis lære tillader Verden at kende Hans himmelske Fader. Han er den evige Præst, som har ofret sig selv for syndernes forladelse: “Du er præst i evighed, efter Melchisedech’s orden” (Sal. 109,4). Og Han er den evige Konge, som “for evigt skal råde over Jakobs hus, og hans Rige skal ikke have ende” (Luk. 1, 32f). Hans Rige er ikke af denne verden (Joh. 18,36), for det er et evigt og åndeligt Rige, som alle mennesker uden undtagelse er underlagt: “Derfor har Gud højt ophøjet Ham og skænket Ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i Himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende, at Jesus Kristus er Herre” (Fil. 2, 9-11).
Vi finder også i dag Jesus Kristus lyslevende i Verden, når vi holder os til Hans hellige Kirke: “Alt har Han lagt under Hans fødder, og Han har givet Ham som hoved over alle ting til Kirken; den er Hans legeme, fylden af Ham…” (Ef. 1, 22f). Jesu Læremyndighed, Hans Præstedømme og Hans Kongedømme fylder den Kirke, Han har grundlagt: Han beskytter den ved Sin Ånd mod alle vildfarelser, Hans hellige Korsoffer fornys hver dag på dens altre, og Hans Kongedømme fylder den hver dag med ny styrke, bevarer den fra alle fjendens angreb, og kalder alle mennesker til Hans tjeneste: “Mig er givet al magt i Himlen og på Jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple…” (Matt. 28, 18f).
FORTSÆTTES…