
Kanon Adam Sebastian Gebert, der er dansker, blev den 3. juli 2025 viet til præst for Kristus Konge Instituttet af Kardinal Leo Burke. Han virker til daglig ved instituttets apostolat i Toulouse. En nyviet præst kan i det første år af sin tjeneste som præst fejre “primitsmesse”, ved hvilken deltagerne kan modtage den særlige primitsvelsignelse af den nyviede præsts hænder. Kanon Gebert fejrer en sådan messe i sankt Norberts kirke i Vejle, Hvide søndag den 12. april kl. 11. Vi opfordrer alle der har mulighed for det til at deltage i denne messe! Der er flere danske præster, som fejrer den traditionelle messe i udlandet, bl.a. P. Martin Knudsen (FSSP) som er sognepræst ved St. Agnes kirken i Amsterdam. Og nu altså også i Instituttet, der bl.a. har apostolater i Frankrig, USA, Italien, Tyskland og Sverige.