Ærkebiskoppen af Sydney, Mgr Anthony Fisher, har i anledning af Krisi Legemsfesten udsendt en rundskrivelse om betydningen af at knæle når Kristus er tilstede på alteret, under tilbedelse og selvfølgelig særlig i den hellige messe. Mange steder i verden – også mange steder i Danmark – mangler kirkerne knælebænke og kommunionsbænke, og ærkebiskoppen opfordrer til at de genskabes hvor de mangler. I rundskrivelsen hedder det bl.a.:
Kirken kalder os igen til at knæle i tilbedelse når vi ser “Guds Lam”, i taksigelse efter nadveren, ved eukaristisk tilbedelse og velsignelse. Vi er også kaldet til at vise et tegn på ærbødighed, før vi modtager nadveren i messen. I de fleste tilfælde viser man denne ærbødighed ved at bøje sig dybt, men mange vælger at knæle eller endda modtage nadveren på knæ. Det er en fuldt ud gyldig mulighed, som er forudset i den nuværende messebog. At knæle var i mange århundreder standardstillingen for at modtage nadveren i den latinske kirke. Kommunionsbænke, som stadig findes i mange af vores kirker, minder om denne ærbødige skik. Ligeledes knæler vi for inkarnationens mysterium, når vi reciterer trosbekendelsen på visse fester, mindes Kristi død i passionsevangeliet eller ærer korset på Langfredag. (…) I Tantum Ergo, sunget ved velsignelsen af det hellige sakramente, minder Thomas Aquinas os om, at hvor vores sanser og intellekt svigter foran så stort et mysterium, må vores tro og vore egne kroppe bidrage ved at bøje vore knæ.