Verden som helhed indstiller sig på den indre og ydre fred som Pave Leo fra starten har proklameret som sit faste mål. Alligevel findes der her og der ondsindede biskopper som forsøger at høste de sidste giftige frugter af den endnu halv-lune krigserklæring overfor den traditionelle liturgi fra 2021, som med sit utilslørede ønske om at slette og forfølge står vinkelret på hele Kirkens tradition indtil da. Biskoppen af Charlotte i USA, Michael Martin, har nemlig besluttet, fra og med 8. juli, at henvise alle bispedømmets menigheder, som deltager i den traditionelle messe, til én enkelt kirke, der ligger midt i det enorme bispedømme, fjernt fra alt andet end en landevej. Det drejer sig i følge bispedømmet om 1000 troende, så sandheden er utvivlsomt at det er flere tusinde katolikker der fratages deres sogne, som så efterflg. må lukkes pga. manglende sognebørn.
Den påtænkte kirke – aflagt og netop indkøbt fra en protestantisk sekt – skal først sættes i stand; i mellemtiden vil “ghettoen” for disse arme 3. rangskatolikker bestå i at kunne deltage i messe i en “nærliggende skolebygning”, som det hedder i bispedømmets hjerteløse meddelelse.
Det er biskop Martin til højre
For at det ikke skal være løgn, har bispedømmet samtidig udsendt en “Q&A” vejledning beregnet på præster og andre, der skal forsvare dette overgreb og svare på fortvivlede sognebørns spørgsmål. Fx gives der spidsfindige eksempler på hvordan enkelte får kortere til messe med den nye beliggenhed, og på spørgsmål om hvorvidt to messer i den landlige trækirke vil slå til, skal man svare at der jo nok kommer færre efter 8. juli. Præsterne skal også fortælle de troende, at de selvfølgelig ikke må ændre på deres økonomiske bidrag til bispedømmet nu hvor deres sogne er taget fra dem. Gennem begge dokumenter skinner foragten for disse troende kraftigt igennem.
Forhåbentlig ser vi her en af de sidste krampetrækninger i den liturgiske krig , som opfatter traditionelle katolikker som pariaer der – som de eneste overhovedet – ingen tolerance eller hensyn skyldes. Det kan ikke kraftigt nok understreges, at såfremt man vil fremme kærligheden til den nye ritus, er det en helt forfejlet strategi at gå frem med tvang og overgreb. Det ville være en bedre strategi at gøre den nye ritus mere attraktiv, fx ved at undgå liturgiske misbrug og ved at udnytte dens store valgfrihed til at få den til at ligne originalen mere.
Den tid er forbi hvor den traditionelle messe forsvinder pga. denne slags dekreter. De kan kun skabe splittelse – og den er ofte svær at hele igen.