I Kirkens universelle kalender for den traditionelle ritus fejres festen for Danmarks værnehelgen, Sankt Knud Konge, den 19. januar. I bispedømmet København har vi dog i de sidste par år haft mulighed for at fejre denne fest den 2. søndag i juli måned, for derved at festliggøre fejringen af vort lands værnehelgen. I år fejrer vi festen for Skt. Knud Konge søndag den 12. juli med messe i Jesu Hjerte Kirke kl. 18.
Den hellige Knud var konge af Danmark fra 1080-1086, i overgangen fra vikingetid til middelalder. Som konge søgte Knud at beskytte Kirken såvel som de små og svage i samfundet. Knud gjorde hvad han kunne for at styrke Kirken både økonomisk og legalt. Hans udenrigspolitiske ambitioner var dog også vidtløftige, og han planlagde fra 1085 en ny invasion af England.
Knuds bestræbelser faldt ikke i god jord hos alle. I sommeren 1086 gjorde bønderne, der var indkaldt til flåden, oprør. Kong Knud flygtede til Odense, hvor han sammen med sin bror Benedikt samt 17 hirdmænd (Livvagter i Kongens følge) søgte ly i Skt. Albani Kirke, den første sognekirke i Odense. Han forberedte sig på at dø, og nåede at skrifte og modtage den Hellige Kommunion, førend han blev dræbt knælende foran alteret.
Både Knud og Benedikt blev lagt til hvile i kirken og blev sidenhen overført til Odense Domkirke, som fik navnet Skt. Knuds Kirke, efter at Knud omkring år 1100 blev ophøjet til helgen. Mange danskere, bl.a. H. C. Andersen, er i Rom søgt hen til det alter for Sankt Knud, som en dansk konvertit i 1640 fik etableret i Sta. Maria in Transpontina nær Peterskirken.
Hellige Knud – Bed for os, og bed for Danmark.