Sankt Karl Borromæus Gruppen

Lær at synge Gregoriansk sang (Del 1)

Workshop v. Elizabeth Schwartz

Den Gregorianske sang kan spores næsten 1.500 år tilbage til tiden omkring pave Gregor den Store (+ 604) og gennemgik store udviklinger i Middelalderen. Det er derfor med rette, som Andet Vatikankoncil også bekræftede, at Kirken betragter “den gregorianske sang som den romerske liturgis egen” (Sacrosanctum Concilium 116). Sangen hjælper de troende i bønnen, eller som Skt. Augustin efter sigende udtrykte det: “Den der synger beder dobbelt”.

Eftersom koncilet også ønskede at styrke lægfolkets aktive deltagelse, dvs. primært den åndelige deltagelse, vil der nu være mulighed for at blive mere bekendt med den gregorianske sang.

I denne serie af “workshops” vil Elizabeth Schwartz, som normalt leder koret til de traditionelle messer i JHK, derfor gennemgå forskellige dele af messen som synges af både præsten samt den forsamlede menighed.