Sankt Karl Borromæus Gruppen

Den katolske normalitet

Se godt på billedet til højre (fra dagens messe i Jesu Hjerte kirke). Dette er ikke noget specielt – det er den katolske normalitet: sådan har mindst 99% af alle messer, som nogensinde er blevet fejret, set ud. Og sådan vil også stadig flere messer blive fejret i fremtiden. Sådan genkender vi messen i samme form og på samme sprog over hele verden. I dag bor flere og flere mennesker i lande, de ikke er født i, og hvis lokale sprog de ikke eller kun i et vist omfang forstår. Mange, især unge, rejser oftere og længere væk. Så kan vi alle dele den erfaring, som den belgisk-fødste filosof Alice von Hildebrandt fik, da hun i 1940 kom til USA som flygtning fra den fremadstormende nazisme:

Da jeg første gang kom til USA, forekom alt mig fremmed: jeg følte mig så uhjælpeligt fortabt og rodløs. Men da jeg kom ind i Skt. Patricks domkirke i New York, og hørte ordene: Introibo ad altare Dei… følte jeg mig ”hjemme”, og jeg forstod at mit sande hjem på Jorden var og altid vil være den Hellige katolske Kirke. Jeg vil have hjemme hvor som helst Hun ville lade mig høre disse hellige ord. Messen var den samme, i alle enkeltheder, som den jeg havde hørt i mit hjemland siden jeg var fire år gammel. Jeg havde fundet mine rødder.

(The University Concourse. II, 9)