Overskriften lyder lidt tung, men emnet er egentlig bare: hvem er det, der deltager i den traditionelle messe? Ikke bare i Danmark, men over hele verden? Det har den internationale organisation “Una Voce” (UV) undersøgt. UV er et verdensomspændende netværk af organisationer som arbejder for udbredelsen af Kirkens traditionelle liturgi. Vores gruppe er ikke medlem, men det overvejes aktuelt.
Resultatet er en ret omfattende undersøgelse, som UV har afleveret til Troslærekongregationen i Rom, som supplement til kongregationens eget rundspørge til verdens bispedømmer. Rapporten er ikke offentliggjort i sin helhed, hvilket heller ikke er tilfældet for Troslærekongregationens rundspørge. Men en af UV-undersøgelsens forfattere, seniorforsker Dr. Joseph Shaw fra Oxford Universitet, har i en ny artikel offentliggjort et resumé af de vigtigste resultater. Det er meget interessant læsning, fordi en så omfattende undersøgelse – omfattende 362 bispedømmer og 52 lande – ikke tidligere har været udført.
Selv resuméet er ganske omfattende, så vi indskrænker os her til at bringe en del af konklusionen og notere, at data fra Danmark selvfølgelig er med i undersøgelsen. Konklusionen lyder (i oversættelse):
Forbindelsen mellem den ekstraordinære form (traditionel liturgi, fx for messen, red.) og unge og familier er hverken en myte eller et fænomen, som er begrænset til visse lande. De fleste katolikker har aldrig deltaget i den ekstraordinære form, men af de som har – ofte ved et tilfælde – er det i overvejende grad unge og familier med små børn, der i den finder deres foretrukne form for messe. Tilstedeværelsen af mange børn ved den typiske messe i ekstraordinær form kan således konstateres af enhver der er villig til at deltage i en sådan, forudsat at den fejres på et nogenlunde familievenligt tidspunkt og sted, og er nogenlunde veletableret. Migranter og mere generelt deltagere fra forskellige kulturelle og sproglige baggrunde ses, naturligvis, kun hvor disse indgår i den almindelige befolkning, og de er meget synlige i byer som London (…) såvel som i mange lande. (…) Mens den ordinære form fortrinsvist søges af ældre kvinder, er det også af betydning at notere, at den ekstraordinære form tiltrækker mindst lige så mange mænd som kvinder.
Kort sagt: man ser over hele verden, hvad vi også ser i København: den ekstraordinære form tiltrækker fortrinsvist unge og familier, har en betydelig kulturel og sproglig mangfoldighed, og en kønsbalance der er langt mindre skæv end hvad man finder ved den ordinære. Det er selvfølgelig stadig et lille mindretal af alle katolikker, som aktuelt deltager i den ekstraordinære form af messen, men demografi handler jo også om i nutidens tal at se fremtidens. Og det er vist ikke så svært, givet ovenstående tendens.