Sankt Karl Borromæus Gruppen

En biskop taler ud

af biskop Athanasius Schneider på Festen for Sankt Peter og Sankt Paul, 2023

  1. Den traditionelle romerske liturgi for messen var vore katolske forfædres liturgi. Det var den form for messe, hvorved de fleste nationer blev evangeliseret – de europæiske nationer (undtagen nogle østeuropæiske lande og de ambrosiske og mozarabiske riter), alle amerikanske nationer, og de fleste af de afrikanske, asiatiske og oceaniske nationer.
  2. “Det, som tidligere generationer har anset som helligt, forbliver helligt og stort også for os.” (Pave Benedict XVI).
  3. “Problemet med det nye missale ligger i at det har forladt en kontinuerlig historie der går tilbage til før og efter St. Augustin, og har skabt en helt ny messebog (omend med inklusion af udvalgt gammelt materiale)” (Kardinal Joseph Ratzinger).
  4. Messebogens udgivelse blev ledsaget af en slags forbud mod alt, hvad der kom før den, hvilket er uset i både kirkerettens og liturgiens historie. (Kardinal Joseph Ratzinger).
  5. “Jeg kan, baseret på min viden om koncildebatterne og min gentagne læsning af koncilfædrenes taler, med sikkerhed sige at dette [dvs. den reform, som kom med det nye missale] ikke svarer til det andet Vatikankoncils hensigter.” (Kardinal Joseph Ratzinger).
  6. Den traditionelle romerske liturgi for messen gjaldt for hele den latinske ritus, som vi kender den fra mindst det sidste årtusinde; derfor er dens alder tusindårig. Selvom den almindeligvis kaldes den “tridentinske” messe, var den nøjagtige samme form for messe allerede i brug flere århundreder før Tridentiner-koncilet, og dette koncil besluttede kun at stadfæste den ærværdige og doktrinalt sikre form for liturgi i den romerske kirke.
  7. Den traditionelle romerske liturgi for messen har store fællestræk med med de østlige riter, og vidner derved om Kirkens universelle og uafbrudte liturgiske lov: “I Sankt Pius V‘s romerske messebog, ligesom i flere østens liturgier, er der meget smukke bønner, hvorigennem præsten udtrykker den dybeste følelse af ydmyghed og ærbødighed over for de hellige mysterier: de afslører selve indholdet af liturgien.” (Pave John Paul II).
  8. Paven og biskopperne har ikke beføjelse til at forbyde eller begrænse en form af den hellige messe, som er helliget derved, at den har næret alle helgener i over tusind år, på samme måde som paven eller biskoperne ikke ville have beføjelse til at forhindre eller væsentligt reformere den ærværdige form af den apostoliske eller den nicæa-konstantinopolske trosbekendelse, på grund af deres ærværdighed og deres kontinuerlige, og årtusindgamle brug.
  9. At overholde det urimelige forbud mod den ærværdige form af den hellige messe, der desværre blev udstedt af nulevende kirkemænd i en tid med en hidtil uset kirkelig krise, ville udgøre en falsk lydighed.
  10. Manglende overholdelse af forbuddene overfor den traditionelle messe gør ikke ingen skismatisk, forudsat at man fortsat anerkender paven og biskopperne og fortsætter med at respektere dem og bede for dem.
  11. Ved formelt at adlyde et sådant – hidtil uhørt – forbud mod en umistelig arv for den romerske kirke, adlyder man faktisk ikke den katolske kirke til alle tider og alle de paver, der flittigt fejrede den og befalede bevarelsen af denne ærværdige og kanoniserede form for messen.
  12. Det nuværende forbud mod den traditionelle rite af massen er et midlertidigt fænomen og vil ophøre. Den romerske kirke oplever i dag en slags liturgisk eksil, det vil sige, at den traditionelle latinske messe er blevet forvist fra Rom; men det eksil vil helt sikkert en dag komme til en ende.
  13. Da den traditionelle latinske messe har været i uafbrudt brug i mere end et årtusinde, helliget ved en universel modtagelse over tid, af helgener og af de romerske paver, tilhører den den romerske kirkes umistelige arv. Derfor vil de romerske paver i fremtiden uden tvivl igen anerkende og genoprette brugen af den traditionelle liturgi af messen.
  14. Fremtidige paver vil takke alle præster og troende, som i vanskelige tider, på trods af pres og falske beskyldninger om ulydighed, og i en ånd af oprigtig kærlighed til Kirken og til den Hellige Stols ære, har bevaret og videregivet denne store liturgiske skat til kommende generationer.

+ Athanasius Schneider
Festen for SS. Peter & Paul, 29. juni 2023

Kilde: https://onepeterfive.com/prohibition-traditional-latin-mass-abuse/