Kristenheden er den samfundsmæssige tilstand hvor den kristne religion gennemtrænger det timelige liv. I en sådan tilstand er religionen altså ikke en fjern og rent åndelig teori, men definerer målet og meningen med det jordiske liv – fjernt fra “cafeteria-katolicismen”, der vælger til og fra i et udvalg af små dekorationer af en livsholdning, hvor religionen nærmest er glasur på en grundlæggende materialistisk humanisme.
Kristenheden er ikke fortid, og den indskrænker sig heller ikke til at beskæftige sig udelukkende med de kristnes eget liv. Nogle af dens fundamentale principper er helt generelle, fordi de er indskrevet i selve den menneskelige natur og skal nødvendigvis præge hele samfundet. Det lærer vi af flg. uddrag af pave Benedikt d. 16.’s tale til medlemmer af Europaparlamentet i 2006, hvor temaet netop var Kirkens “uforhandlelige imperativer” til samfundet:
Hvad angår den katolske kirke, drejer det vigtigste mål med dens bidrag til den offentlige debat sig om beskyttelsen af menneskelivets værdighed, baseret på visse principper som ikke er til forhandling. Blandt disse fremstår flg. principper i dag helt klart:
– beskyttelsen af livet i alle dets faser, fra undfangelsens første øjeblik indtil den naturlige død,
– anerkendelsen og forsvaret for den naturlige familiestruktur, der er foreningen af en mand og en kvinde i ægteskabet, og forsvaret af denne mod forsøg på at sidestille denne forening juridisk med radikalt anderledes former for fællesskab, som i realiteten svækker dens betydning og bidrager til at destabilisere den, og dølger dens specifikke karakter og dens uerstattelige funktion i samfundet;
– forældrenes ret til at opdrage deres børn.
Disse principper er ikke trossandheder, omend de belyses og bekræftes yderligere af Troen; de er indskrevet i den menneskelige natur og er fælles for hele menneskeheden. Kirkens indsats for at fremme dem er altså ikke begrænset til katolikker, men gælder alle mennesker uden religiøse skel. Omvendt er denne indsats særlig vigtig hvor disse principper bringes i tvivl eller misforstås, fordi dette udgør et angreb på sandheden om mennesket, og på alvorlig måde sårer selve retfærdigheden.
Kristenheden forsvarer altså kompromisløst værdien af alle menneskers liv, fra det ufødte barns til den uhelbredeligt syges, forsvarer ægteskabets naturlige funktion og betydning i samfundet, og forsvarer forældres ret til at videregive disse og andre umistelige værdier til deres børn. Intet samfund har ret til – selv hvor et flertal måtte ønske det – at antaste disse værdier. Der er sandheder, som Gud har indskrevet i selve skabningen, og som står over enhver politisk og juridisk myndighed.