Sankt Karl Borromæus Gruppen

Pinsemesse på TV

Det er netop blevet annonceret at Frankrigs næststørste nyhedskanal (CNEWS) transmitterer hele pinsemessen fra Chartresvalfarten direkte. På den måde får millioner af seere i den fransktalende verden lejlighed til at overvære Kirkens liturgi i al sin skønhed og storhed. Man kan også følge med online på https://www.cnews.fr, og da vores egen messe er kl 18, kan man sagtens nå begge!


Der deltager i år omkring 20000 pilgrimme på valfarten Paris – Chartres, som finder sted i dagene omkring pinse. Messen fejres dagligt efter traditionel ritus – lørdag i St Sulpice i Paris, Pinsedag udendørs nær Rambouillet, og 2. Pinsedag i katedralen i Chartres. Valfarten var udsolgt allerede for en måned siden, og der tales nu om at den må afholdes flere gange årligt for at efterkomme den store efterspørgsel – dybest set på katolsk bøn og liturgi der giver unge mennesker næring til at tro i en forvirret tid.