I dag fejres festen for vor Frue af Rosenkransen eksternt
Året er 1571 – Europa, og ikke mindst Kirken, befinder sig i en tid med trusler og krig. Omend der i århundredernes løb har været talrige krige, er dette år ét af de mere skæbnesvangre. I de mellemøstlige egne har tyrkerne formået at udvide og stadfæste deres territorium og magtposition. Så sent som i 1453 formåede det Osmanniske Rige at indtage Konstantinopel, som siden det store skisma i 1054 mellem Øst- og Vestkirken havde være Kristendommens centrum i Østkirken.
Indtagelsen af Konstantinopel betød at det Osmanniske rige var rykket et skridt tættere på Europa, og intet tydede på at tyrkerne havde i sinde at stoppe ved Konstantinopel. Tværtimod havde de løbende forsøgt at indtage dele af Centraleuropa. I 1526 overvandt Osmannerne de ungarske tropper, hvilket endvidere banede vejen for at de tre år senere – i 1529 – kunne koncentrere sig om at indtage Wien. Slaget om Wien blev vigtigt for tyrkerne da en sejr her kunne stadfæste deres position centralt i Europa. Osmannernes hær allerede fra starten af betydeligt svækket alt imens de i dårligt vejr forsøgte at nå frem til Wiens porte. På mirakuløs vis blev de Osmanniske tropper slået tilbage.