Sankt Karl Borromæus Gruppen

20000 på Paris-Chartres

Europas største vandrende valfart finder sted her i pinsen og går fra Paris til Chartres. Valfarten har de seneste år tiltrukket så mange, at de 20.000 pladser er udsolgt efter få uger. Mange siger, at den traditionelle messes store succes i de nye generationer ved netop denne valfart blev så synlig allerede i 2020, at Traditionens fjender gjorde en sidste kraftanstrengelse og pressede pave Frans til at udsende det infame motu proprio “Traditiones Custodes” (2021). Det blev et sidste og ganske meningsløst forsøg på at inddæmme og kvæle de unges liturgi, som også er mange ældres: den ritus, som har været Kirkens siden den hellige pave Gregor. Der er ellers ikke mange tilbage af hippierne fra 1969, som troede at denne hellige liturgi – og vel også kristenhedens traditionelle fromhed – nu kunne erstattes helt og holdent af den kølige, verdensorienterede “nye orden”, som de fleste kender i dag. Men de forregnede sig. Den traditionelle messe samler endnu i disse dage flere unge fra hele verden end nogensinde! En netop offentliggjort statistik viser at valfartens 20.000 deltagere i gennemsnit er 22 år, og det store flertal (over 90%) tror faktisk på Kirkens centrale dogmer. Men valfarten har også en missionsaspekt: hver år finder mange af nye deltagere troen på disse ældgamle pilgrimsvej. Man skal være en fjende af troen for at lægge hindringer i vejen for denne og andre manifestationer af Kirkens kald til omvendelse, som den traditionelle liturgi repræsenterer.

Valfarten startede tidligt i morges med messe i Saint-Sulpice-basilikaen (og foran, da den selvfølgelig ikke kan indeholde alle). Det er en levning fra TC at valfarten ikke starter i Notre Dame kirken, og et spørgsmål om tid før den igen starter dér. Messen og meget mere kan ses i nedenstående video:

Fra Paris går man så over tre dage de 100 km til Chartres. Pinsedag fejres den store udendørsmesse, som transmitteres på Frankris næststørste tv-station CNews (ca. kl. 11.30):

Og på mandag, anden pinsedag, transmitteres den afsluttende messe ca. kl. 15, direkte fra Notre Dame de Chartres – den fejres af Kardinal Raymond Burke. Vi indsætter link her snarest (linket kommer i løbet af mandag formiddag!).

Nedenfor indsætter vi løbende øjebliksbilleder og videoer fra valfarten…