Siden det 8. århundrede har august måned i den katolske tradition været særligt viet til Jomfru Maria. Katolikker opfordres til at oveveje og efterleve de dyder, der kendetegner Jomfru Maria, såsom bøn, lydighed og selvhengivelse.
Traditionen med at vie august måned til Jomfru Maria stammer oprindeligt fra den østlige kristendom, længe før den blev udbredt til hele Kirken. Efter de nordiske barbarers invasion af Rom i det 5. århundrede begyndte det liturgiske år i øst næsten med festen for Marias fødsel den 8. september og afsluttedes med festen for hendes optagelse i Himlen den 15. august. Som det ofte var tilfældet på den tid, fulgte Kirken i Rom efter Kirken i Konstantinopel, og indvielsen af august måned til Maria i hele Kirken blev indført i det 8. århundrede af pave Sergius I (687–701), som selv var af syrisk oprindelse.
Det særlige ved denne måned er, at den rummer to højtideligheder, som kaster lys over den kristne tro: Herrens forklarelse den 6. august og Marias himmelfart den 15. august.
Ved forklarelsen tager Jesus tre af sine apostle – Peter, Jakob og Johannes – med op på bjerget, hvor han åbenbarer sin guddommelige herlighed, sandhedens og kærlighedens stråleglans. Jesus ønsker, at dette lys skal oplyse deres hjerter, når de senere skal gennemleve lidelsens og dødens mørke. Gud er lys, og Jesus ønsker at give sine nærmeste venner erfaringen af det lys, som bor i ham. Jomfru Maria åbnede sig gennem sit “ja”, sit fiat, for Guds kærlighed og bekræftede sin tro som Herrens tjenerinde. Derfor blev hun fortrolig med Gud, Guds ven og Guds Moder.
Hvad angår højtideligheden for Marias optagelse i Himlen, kommer ordet Assumptio fra latin assumere, som betyder “at blive løftet op”, i modsætning til Ascensio, der ligger til grund for ordet Kristi Himmelfart og som betyder “at stige op ved egen guddommelig magt”. Marias Optagelse understreger derfor hendes afhængighed af Guds Søn, som skænker hende denne nåde. Den fejres den 15. august og mindes Marias herliggørelse hos Gud ved afslutningen af hendes jordiske liv.
Efter Guds vilje forenes hun for evigt med sin opstandne Søn, Jesus. Som pave Pius XII udtrykte det, blev Maria “optaget med legeme og sjæl i Himlens herlighed”. Hun går foran os ind i glæden i Guds rige og minder os gennem sit liv om det kald, vi alle har fået: at tage imod Guds gave i vores liv og lovprise den Gud, som ophøjer de ydmyge og styrter de mægtige fra deres troner. Maria hjælper os med at forstå, hvem Kristus er: Guds Søn og sand Gud.
Jomfru Maria har en vigtig plads i Kirken. Hun modtager ikke det, der kaldes latria – den tilbedelse, som alene tilkommer Gud. Hun bliver ikke tilbedt, men æret med det, der kaldes dulia, det vil sige ærbødighed eller veneration.
Temaet “Guds tjenerinde” er meget vigtigt. Vi er alle Guds tjenere, men Jomfru Maria tog med sit “ja” imod det guddommelige i sig. Dette “ja” var en enestående handling, og derfor kaldes hun også de gudviedes moder.
I løbet af august inviterer Kristus os gennem sit ord til at ændre vores tankegang og træde ind i Guds måde at tænke på, sådan som Jomfru Maria gjorde. Denne måned er derfor en særlig tid for omvendelse. Den katolske troende opfordres til at leve denne måned ved at efterligne Vor Frues dyder.
Bønnen – at tilbede, takke, bede, ofre og lovprise Gud for alt, hvad han gør for os – bør have en central plads. Man bør afsætte tid til Gud, sådan som den hellige Guds Moder gjorde.
Man bør også efterligne dyden Virgo parens, “den lydige Jomfru”. Ligesom Maria bør den troende ikke blot lytte til Guds ord, men også omsætte det til handling ved at være et vidne om Kristus overalt, hvor man færdes. Guds ord skal ikke kun høres, men leves oprigtigt.
En anden af Jomfru Marias dyder er Virgo offerens – “den Jomfru, som ofrer sig selv”. Ligesom hende bør den troende i denne måned åbne sig for Helligåndens tilskyndelser og leve sin tro med kærlighed og håb.