Sankt Karl Borromæus Gruppen

Au revoir p. de la Batie

Det er allerede tre år siden, p. Jerôme de la Batie kom til København, som præst for fransktalende katolikker her. Han rejser nu videre til en lignende opgave i Tokyo. Under sit ophold her har han – trods alle virus-tidens forhindringer – mange gange fejret vores messe kl. 18 i Jesu Hjerte kirke, og han gør det igen på søndag den 27/8 – for sidste gang inden afrejsen til Japan.

Vi opfordrer derfor alle til at komme og sige “Merci et au revoir” (tak og på gensyn) til p. Jerôme, hvilket der bliver lejlighed til over et glas i menighedslokalet, efter messen.