Sankt Karl Borromæus Gruppen

Forsvar for cølibatet

Kardinal Robert Sarah udgiver om nogle dage et nyt med titlen “Af hele vort hjerte” (originaludgave på fransk; den engelske oversættelse, “From the depth of our hearts”). Bogen indeholder også et bidrag af Pave Emeritus Benedict. Hele bogen omtales som et lidenskabeligt forsvar for det præstelige cølibat, der har været under stadig voldsommere angreb både i kirkelige kredse og i pressens gengivelse af fx den såkaldte Amazonas-synode.

Det bliver spændende at se, hvad denne eminente teolog – der som præfekt for Gudstjenestekongregationen beklæder et af Kirkens højeste embeder – har at sige til den voldsomme forvirring og splittelse, som har bredt sig omkring præsteskabets karakter og betydning, og specielt om cølibatet, der af den hellige pave Johannes Paul II endnu en gang blev slået fast: “Præstestanden kan kun gives til de mænd, som fra Gud har modtaget kaldet til cølibatær kyskhed”. Det bliver ikke mindre interessant at læse Pave Emeritus Benedicts bidrag, som han har forfattet trods sin høje alder og legemlige svækkelse. Samtidig har Pave Frans bekræftet at han selvfølgelig også støtter Kirkens tradition og lære om at præsteskabet – trods enkelte undtagelser, som i nyere tid er indrømmet på individuel basis, bl.a. til enkelte konvertitter fra protestantiske kirkesamfund, som der havde en gejstlig funktion – er forbeholdt mænd med et kald til at leve i cølibat. Tilbage står så det had mod præstestanden og cølibatet, som har rødder i Martin Luthers heresi; men det vil ikke slå varige rødder i den hellige katolske kirke.