Kirken i Tyskland står i en krisesituation, som bør bekymre selv de mest ivrige reformatorer. Mens biskopperne i årevis har holdt endeløse møder om en “synodal vej”, hvis hovedindhold er en protestantisk inspireret frigørelse fra Pavemagt og traditionel morallære, har de tyske katolikker en helt anden dagsorden: en trediedel af dem overvejer i flg. en ny undersøgelse at melde sig ud af den synodale kirke, med det efterkonciliære hierarkis håndtering af misbrugsskandaler som den overvejende bevæggrund. Det spiller tilsyneladende også en rolle for yngre katolikker, at de ved at melde sig ud kan spare den relativt høje tyske kirkeskat, som gennem mange år har gjort de tyske biskopper til nogle af Kirkens største formueforvaltere.
Pave Frans udpegede allerede i 2015 den truende erosion af troen som den egentlige kilde til den tyske krise, hvilket han yderligere uddybede i en 29 sider lang skrivelse rettet til alle tyske katolikker. Det er uden tvivl den rette diagnose. Fortidens og nutidens mangler i hierarkiet kan ikke få så mange til at vende Kirken ryggen, men en oplevelse af, at Kirken som sådan mangler tro og vilje til at evangelisere, kan få mere ødelæggende følger. Heldigvis er der også enkelte lyspunkter i denne retning:
