Den franske bispekonference er de næste tre dage samlet i Lourdes. På dagsordenen er bl.a. liturgien, som i januar blev udskudt ved kardinalernes ekstraordinære konsistorium i Rom, men som ventes at blive taget op på næste konsitorium i juni. Vi har nu fået et kraftigt fingerpeg om Pavens dagsorden. Pave Leo har nemlig, gennem sin statssekretær Kardinal Pietro Parolin, sendt flg. budskab til de franske biskopper (uddrag, oversat til dansk):
I har endelig, kære brødre, til hensigt at behandle det følsomme tema om liturgien, som Den Hellige Fader er særligt opmærksom på, i lyset af væksten i de fællesskaber, der er knyttet til Vetus Ordo. Det er bekymrende, at der fortsat åbner sig et smertefuldt sår i Kirken vedrørende fejringen af messen, selve enhedens sakramente. For at helbrede dette er der uden tvivl behov for, at hver enkelt ser på den anden med et nyt blik, med større forståelse for den andens længsler; et blik, der kan gøre det muligt for brødre, som rummer en rigdom af forskellighed, gensidigt at modtage hverandre i kærlighed og i troens enhed.
Må Helligånden indgive jer konkrete løsninger, der gør det muligt generøst at inkludere personer, som oprigtigt er knyttet til Vetus Ordo, under respekt for de retningslinjer for liturgien, som blev fastlagt af Andet Vatikankoncil.
Kære brødre, den hellige Fader forsikrer jer om sin hengivenhed og om den interesse, han nærer for Kirkens ældste datter [Frankrig, red.]. Han beder for alle katolikker i Frankrig og for deres gejstlighed, så de må holde fast i troen og i den modige forkyndelse af evangeliet i tider, som ganske vist er vanskelige, men hvor tegnene på håb og Guds nærvær i hjerterne ikke mangler.
Det er et meget vigtigt budskab, som skal ses i forhold både til det tidligere motu proprio af Pave Frans (som havde til hensigt at inddæmme og begrænse den traditionelle liturgi) og til de undertiden brutale skridt, som nogle – men langt fra alle – franske biskopper har taget med henvisning til samme skrivelse.
Paven anerkender, at der trods disse handlinger er stor vækst i “de fællesskaber, der er knyttet til Vetus Ordo” (altså, den traditionelle liturgi). Heri kan man også se at “tegnene på håb og Guds nærvær i hjerterne ikke mangler”. Pave Leo ønsker ikke begrænsning og forbud, men mener derimod at der nu “uden tvivl” er behov for “konkrete løsninger, der gør det muligt generøst at inkludere personer, som oprigtigt er knyttet til Vetus Ordo“.
Tilføjelsen “under respekt for de retningslinjer for liturgien, som blev fastlagt af Andet Vatikankoncil” er ikke et forbehold ift generøsiteten. Den fortsatte brug af den traditionelle liturgi er nemlig på ingen måde i modsætning til koncilsdokumentet om liturgien, der netop siger: “Der skal også, når de liturgiske bøger revideres, træffes bestemmelser om legitime variationer og tilpasninger til forskellige grupper, regioner og folk” (Sacrosanctum Concilium 38) og at “der må ikke indføres nogen nyskabelser, medmindre Kirkens bedste virkelig og med sikkerhed kræver det” (ibid., 23). Et sådant behov eksisterer selvfølgelig slet ikke, når katolske fællesskaber selv ønsker den uforandrede liturgi. Pave Leo har selv vist sit eksempel i oktober 2025, hvor han personligt gav tilladelse til en pontifikalmesse efter traditionel ritus ved Cathedra Petri alteret i Peterskirken.
Omvendt er tilføjelsen heller ikke uden betydning. For selvom man “oprigtigt” foretrækker den traditionelle liturgi, har man ikke lov at betvivle gyldigheden af reformer, som er gennemført efter koncilets retningslinjer. Og katolikker, der deltager i den traditionelle liturgi indenfor Kirkens rammer, gør jo heller ikke dette (man kunne sige tværtimod – for ellers havde de jo tilsluttet sig grupper som ikke tager hensyn til Kirkens rammer). Vi er alle kaldede til at se “på den anden med et nyt blik”. Med større forståelse, med kærlighed og med respekt.